|
|||||||||||||||||
Telekommunikations- industrien Nørre Voldgade 48, 2.sal 1358 København K Telefon: 33 13 80 20 post@teleindu.dk |
Nyheder fra TI
Konference 18. juni 2012 - Internetkvalitet Den 18. juni 2012 arrangerer Teleteknisk Selskab en spændende konference om internetkvalitet. Internetkvalitet handler om mange andre ting end downloadhastigheder, som er med til at bestemme oplevelsen i at bruge internettet. Konferencen bliver i samarbejde med Aalborg Universitet, holdt i Nokias bygning på Frederikskaj i København. Adressen er Sydhavnsgade 17-19, 1790 København. Konferencen er et resultat af samarbejdet mellem Aalborg Universitet, Stavanger Universitet og Karlstad Universitet samt de tilhørene industrielle partnere . TI holdt den 26. april 2012 oplæg for om mulighederne for at forbedre mobildækningen i Danmark. Det skete på Politisk Forum i Aarhus, hvor kommunalpolitikere og embedsmænd fra det tekniske område fra kommuner i hele landet var samlet. TI havde i sit oplæg fokus på, hvordan teleselskaber og kommuner i fællesskab gennem samarbejde og dialog kan fjerne nogle barrierer for udbygning af mobilnettene. Det handler bl.a. om gode og gennemarbejdede ansøgninger, fleksibilitet i sagsbehandlingen og samarbejdet, forudsigelighed, udarbejdelse af mastepolitikker i kommunerne, rimelige lejepriser, planlægning og håndtering af sager, hvor borgerne ønsker bedre dækning, men ikke ønsker en mast stående i nærheden. Men mest af alt handler det om at sikre en god dialog mellem parterne, for i praksis at finde de løsninger, som kan sikre bedre dækning for borgerne, færrest mulige gener og som samtidig fortsat giver selskaberne incitamenter til at foretage investeringerne. Præsentationen fra TI kan ses her. Telekommunikationsindustrien har fået udarbejdet nogle illustrationer af udbygningen af mobilnet i Danmark over tid. Den ene illustration viser udviklingen i antallet af mobilantenner i hver kommune i Danmark over tid. Illustrationen kan ses her: http://www.mapicture.dk/TI/Antenner_2000_2012.html Den anden illustration viser udviklingen i antallet af mobilantenner pr. 1000 indbyggere i hver kommune i Danmark over tid. Illustrationen kan ses her: http://www.mapicture.dk/TI/Antenner_pr_1000_indb.html Illustrationerne viser, hvordan der gennem en lang årrække er sket betydelige udbygninger af mobilnettene i alle dele af Danmark. Man kan i Illustrationerne udvælge enkelte kommuner og se udviklingen i disse kommuner sammenlignet med andre. Illustrationerne kan ikke bruges til at udlede noget om kvaliteten af mobildækningen i de enkelte kommuner, da dette afhænger af en lang række andre faktorer som eksempelvis anvendelse af frekvenser, teknologi, antennernes placering over jorden, landskabelige forhold, skove, bakker bygninger m.v. Ved drøftelserne lagde TI vægt på følgende overordnede budskaber: Digital vækst har som forudsætning, at der er en digital infrastruktur til rådighed i form af telenet, mobilnet og bredbånd. Det er derfor vigtigt at en strategi for digital vækst indeholder et bud på – hvordan det sikres, at der fortsat er incitamenter til at investere og udbygge nettene. Incitamenter til investeringer i infrastrukturen fremmes ved at sikre: - en markedsbaseret udvikling (hvor der er fri konkurrence mellem selskaber og muligheder Præsentationerne og de forskelige resultater af brinstorms, drømmescenarier og reaktioner på oplæg kan ses her:
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) er meget tilfreds med, at Erhvervsministeriet, med sit udkast til frekvenspolitisk rammemandat, fortsætter arbejdet med at skabe de frekvensrelaterede rammebetingelser, som kan medvirke til opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen om 100 Mbit/s til alle i 2020. Læs høringssvaret her.
Det er med afsæt i dette projekt, at vi gerne vil invitere dig til workshoppen: Mobildækning og Design Tid og sted Tirsdag den 27. marts 2012 kl. 12-15.30 Telekommunikationsindustrien Nørre Voldgade 48, 2.sal 1358 København K Telekommunikationsindustrien byder på sandwich m.v. Tilmelding – senest 20. marts 2012 Tilmelding til workshoppen kan ske til Telekommunikationsindustrien Susanne Poulsen- mail: post@teleindu.dk - senest 20. marts 2012 Se endvidere invitation og Product report. TI, DI ITEK, ITB og Teleteknisk selskab afholder konferencen Tele 2012 den 14. marts kl. 9-17, Børsen, Slotsholmsgade 1, København. Temaet for konferencen er innovation og investeringer på teleområdet. På konferencen vil du kunne høre og deltage i debatten med både politiske beslutningstagere og brancherepræsentanter. Se programmet her. I forbindelse med Informations og DR P1/Harddiskens høring om ACTA har Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i Danmark leveret et fælles høringssvar. I december måned 2010 sendte en række af vidt forskellige organisationer et åbent brev til alle it-,tele- og retsordførere i Folketinget, med spørgsmålet om, hvorvidt vi er på vej mod et censureret internet i Danmark http://www.b.dk/kommentarer/aabent-brev-om-internet-censur Dengang blev opråbet besvaret med en kort høring på Christiansborg, uden at der reelt kom en principiel politisk debat om den frie adgang til internettet, som var tiltænkt. Her lidt over 1 år efter, er udviklingen gået endnu et skridt i den forkerte retning med tiltrædelsen af ACTA, som i højere grad har til hensigt at beskytte gamle forretningsmodeller fra en analog verden og fjern fortid end at fremme og favne fremtidens nye digitale muligheder. I høringssvaret efterlyses en mere overordnet politisk debat om den frie adgang til internettet. Vejen frem er ikke at indskrænke adgangen på det frie og åbne internet, foretage spærringer uden en dommerkendelse eller øge overvågningen for den sags skyld. Vejen frem er derimod, at skabe grundlaget for, at nye digitale forretningsmodeller kan spire, som det senest er set med de nye musik-streaming tjenester, hvor fravær af reklamer, højere gengivelseskvaliteter og større fleksibilitet i brugen kan tilkøbes. Læs høringssvaret her. Telekommunikationsindustrien, DI/ITEK og IT-Branchen deltog den 10. februar 2012 i et møde med Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, KL og Regionerne om udfordringen med at skabe bedre mobildækning i Danmark. På mødet blev parterne enige om 5 konkrete initiativer: Læs nærmere om initiativerne her Arbejdet med udmøntning af de konkrete initiativer er i TI forankret i Mastearbejdsgruppen.
Teleteknisk Selskab har indstiftet en årlig telepris, der uddeles til to uafhængige modtagere. Virksomheds Prisen har til formål at anerkende en dansk eller udenlandsk virksomhed eller organisation, som i Danmark har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af telekommunikation i det forløbne år. Studerende Prisen har til formål at anerkende en dansk eller udenlandsk studerende, som i Danmark har haft særlig betydning for udviklingen, forskningen og/eller anvendelsen af telekommunikation i det forløbne år. Teleprisen uddeles ved en reception den 14. marts 2012 på den årlige telepolitiske konference, der arrangeres i tæt samarbejde mellem Teleteknisk Selskab, DI/ITEK, ITB og Telekommunikationsindustrien med deltagelse af danske og internationale topfolk indenfor teleområdet. Forslag til modtagere af teleprisen kan sendes til TTS næstformand e-mail: thomas@haagendal.eu inden 4/3-2012.
ACTA og beskyttelse af rettighedshaveres interesser 03.02.2012 I Telekommunikationsindustrien ser vi med stor bekymring på ACTA. Bekymringen går på, at ACTA og processen omkring ACTA er en del af en trend, hvor meget stærke kræfter forsøger at sikre varetagelse af deres interesser og rettigheder på måder, hvor man tilsidesætter almindelig retssikkerhed, øger overvågningen og indskrænker friheden på internettet. Heldigvis ser det dog ud til, at EU-Kommissionen i processen i praksis har fået ryddet de allerværste elementer i aftalen af vejen, og direktør i Telekommunikationsindustrien Jakob Willer udtaler ”Danske teleselskaber og internetudbydere vil ikke på baggrund af ACTA tage skridt til at overvåge brugerne af internettet eller foretage spærringer eller indgreb på nettet uden en dommerkendelse.” Aftalen er dog så uklar i sit indhold, og det er vanskeligt entydigt at udlede, hvad de faktiske konsekvenser af aftalen kan blive, og hvad aftalen åbner af muligheder for fortolkning. Telekommunikationsindustrien finder det derfor uhyre vigtigt, at vi får en meget klar melding fra regeringen om, hvordan man fortolker indholdet af den aftale, som er underskrevet på Danmarks vegne. Samtidig efterlyser Telekommunikationsindustrien en bredere politisk debat om dansk internetpolitik. Hvor langt vil man gå med brug af fx blokeringer på internettet, overvågning og indgreb som værktøj til at tackle problemer med krænkelse af love og rettigheder, der sker på internettet? Bør retshåndhævelse på internettet ikke følge nøjagtig samme principper som i resten af samfundet og ske med respekt de grundlæggende rettigheder, som samfundet skal yde alle sine medlemmer? Denne debat skal tages i sammenhæng med de aktuelle overvejelser om indførelse af en brevmodel i Danmark, hvor de samme kræfter, som forsvarer ACTA, ønsker en løsning, hvor der skal sendes advarselsbreve til borgere, der mistænkes for at have foretaget ulovlig fildeling på nettet. Og den økonomiske byrde for en sådan løsning ønsker man at overvælte på almindelige internetbrugere. I en tid, hvor økonomien er presset, og hvor der politisk efterlyses nye vækstmuligheder, er det ikke vejen frem at lægge begrænsninger og byrder på den digitale udvikling. Vi har som samfund brug for at satse massivt på at fremme investeringer i den digitale infrastruktur og styrke forudsætningerne for en øget digitalisering af erhvervslivet og den offentlige sektor og fremme af digital kreativitet og nytænkning. Forbedring af mobildækningen er et fælles ansvar mellem industrien, staten og kommunerne. Vi løser ikke problemet ved at blive ved med at pege fingre ad hinanden. Vi vedkender os i teleindustrien vores del af ansvaret for at sikre en bedre dækning til brugerne og skabe større gennemsigtighed og bedre forventningsafstemning med kunderne. Senest har direktørerne for de fire mobilnetudbydere i et indlæg i Børsen lagt frem, at selskaberne samlet set agter at investere 6-6,5 mia. kr. i udbygning af mobilinfrastrukturen i Danmark de kommende tre år. Med de store planlagte investeringer vil der ske forbedringer af både kapaciteten og dækningen i nettene i de kommende år. Tiden er moden til, at alle parter anerkender de udfordringer, der er på området, og at alle parter vedkender sig et ansvar for at få dem løst. Og vi er i teleindustrien helt indstillet på at drøfte konkret og kreativt, hvordan vi kan løse udfordringerne i samarbejde med kommunerne og myndighederne. I TI er arbejdet forankret i vores mastegruppe, som konkret ser på, hvordan vi kan bidrage til bedre gennemsigtighed og forventningsafstemning på området, og hvordan vi kan fremme udarbejdelsen af brugbare og konstruktive vejledninger til kommunerne, og hvordan vi kan fremme en justering af reglerne på området, så høje lejepriser ikke fortsat er en barriere for udviklingen. Kulturstøtte på telefonregningen? Katja Holm og Martin Strange-Hansen skrev i information 28. december, at det ville være et forsøg værd at gøre alvor af planerne om den såkaldte brevmodel, hvor rettighedshavere kan sende advarselsbreve til danskere, som ulovligt deler f.eks. musik og film på nettet. I teleindustrien deler vi fuldt ud synspunktet om, at piratkopiering skal bekæmpes. Men vi tvivler på, at udviklingen for musik- og filmindustrien kan vendes ved at overvåge internettet og sende advarselsbreve til folk. Rettighedshaverne vil ikke selv betale for modellen men finder, at store dele skal betales af teleselskaberne og derved af telekunderne. den er altså kun et forsøg værd, hvis andre betaler. Regeringen bør ikke kaste sig ud i løsninger, som næppe vil vende udviklingen, og som vil pålægge telebrugere en helt urimelig udgift til ensidig varetagelse af kulturindustriens interesser. I en tid hvor der er politisk fokus på at genskabe vækst i samfundet og fortsat udbygning af mobilnettet, giver det ikke mening at pålægge telebranchen yderligere udgifter for at sikre en anden branche. Der bør i højere grad gøres muligt og attraktivt for brugerne at anvende lovlige tjenester. For langt størstedelen af netpiraterne foretrækker at være lovlydige. Problemet er, at meget indhold ikke er tilgængeligt i lovlige, attraktive løsninger. Erfaringer fra USA, Sverige og Norge viser da også, at piratkopiering falder markant, når der introduceres lovlige tjenester på markedet.
Politiken har i dag en artikel med overskriften ”Teleselskaberne fifler med nethastigheden”. I artiklen problematiseres det bl.a. fra Forbrugerrådets side, at danske teleselskaber markedsfører bredbåndshastigheder med betegnelsen ”op til” XX Mbit/s – og at der i aftalevilkårene tages forbehold og kun garanteres lavere hastigheder. Artiklen adresserer dog ikke, hvad årsagen er til, at der ikke kan garanteres høje hastigheder til alle kunder på bredbåndsforbindelser leveret via kobberet. Den hastighed, som den enkelte kunde kan få afhænger af den specifikke forbindelse (kvalitet og længde af kobberet), og derfor er det ikke muligt at garantere de høje hastigheder til alle forbrugere i Danmark. De forbehold, som teleselskaberne har indført i markedsføringen er netop indført for at sikre, at kunderne får ordentlig besked om, at det ikke er alle, der kan få de høje hastigheder. Derfor anvendes begrebet ”op til” i markedsføringen, og der er aftalt retningslinjer for, hvordan der kan tages klare forbehold overfor kunderne. I artiklen citeres Alex Salter, administrerende direktør i selskabet Samknows, der skal kortlægge bredbåndshastigheder i Danmark: ”Der har vi set, at teleselskaberne reklamerer med bredbåndets teoretisk set bedste ydeevne uden at tage højde for alle de faktorer, der indvirker negativt på den faktiske ydeevne”. Dette er ikke korrekt. Selskabernes markedsføring af bredbånd søger netop at tage højde for de faktorer, der kan påvirke den faktiske ydeevne negativt – og tage de nødvendige forbehold overfor kunderne. Målet er selvfølgelig at give enhver kunde ordentlig besked. Det ville nok ikke være muligt at markedsføre bredbånd i Danmark, hvis der var krav om, at alle forbrugere skulle kunne garanteres samme hastighed. Forudsætningen er dog selvfølgeligt, at langt størstedelen af kunderne kan få leveret hastigheder, der er tæt på den markedsførte hastighed. Teleselskaberne indgik i december 2010 en brancheaftale om markedsføring af bredbåndshastigheder. Formålet med aftalen er, med udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens retningslinjer på teleområdet, at sikre en mere ensartet og præcis markedsføring af bredbåndshastigheder. Du kan læse mere om Brancheaftalen her.
Telekommunikationsindustrien lancerer i dag, i samarbejde med en række børne- og ungdomsfaglige organisationer, projektet ”Det digitale spejl”, som har til formål at styrke børns digitale kompetencer: www.detdigitalespejl.dk - Telekommunikationsindustrien har taget initiativ til projektet for at være med til at sikre, at danske børn rustes bedst muligt til at gøre brug af digitale medier og tjenester på en god og kreativ måde – både i skolen og i fritiden. Det handler om at styrke børnenes kompetencer og mentale beredskab mest muligt, siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien. ”Det Digitale Spejl” er et kampagneprojekt der består af en debatskabende hjemmeside med nyt uv- materiale, film og vejledninger samt et gratis tilbud til skoler om efteruddannelse af lærere i landets 5 regioner. Let tilgængeligt, gratis og brugbart. Projektet skal klæde lærere på til at igangsætte en positiv debat i klasseværelset om digital identitet og trivsel. En debat der i sidste ende gør eleverne klogere på eget og andres online-liv på godt og ondt. "Det Digitale Spejl" er opstået på initiativ af Telekommunikationsindustrien og udformes i fællesskab af de børnefaglige organisationer Red Barnet, Børns Vilkår, Digital Dannelse, Medierådet og Center for Digital Pædagogik med faglig støtte af Danmarks Undervisningsportal EMU.dk. Kampagnen finansieres af Telekommunikationsindustrien (TDC, Telenor og Telia), Videnskabsministeriet (VTU), Ministeriet for Børn og Undervisning (Tips- og lottomidler) og IAK (Industriens Arbejdsgivere i København). Men i nogle kommuner er det særdeles vanskeligt for selskaberne at udbygge nettene. Et eksempel er Fredensborg kommune. Her har mobilselskaberne gennem en længere periode ikke i nødvendigt omfang kunnet udbygge kapaciteten og dækningen i mobilnettene, dels på grund af en meget ufleksibel og langsommelig sagsbehandling i kommunen, dels på grund af et meget højt prisniveau for leje af arealer og adgang til bygninger. Det betyder i dag i praksis, at mobilselskaberne er tilbageholdende med at investere og udbygge infrastrukturen i Fredensborg. Det er utilfredsstillende for teleselskaberne, som hindres i at levere de ydelser, som efterspørges af kunderne, og det er utilfredsstillende for borgere og virksomheder i kommunen, som ønsker at gøre brug af de nye digitale muligheder. Udfordringerne for mobilselskaberne har været omtalt i:
Berlingske den 5. oktober 2011
På mødet i Teleforum den 2. september 2011 blev der sat fokus på samgravning og tomrørsinfrastruktur. På mødet argumenterede TI bl.a. for, at der altid i en kommune, når der udstedes en gravetilladelse, bør stilles krav om at tilbyde samgravning. Det vil sige, når gader alligevel er gravet op – så bør der gives mulighed for at teleselskaber på lige vilkår kan etablere bredbåndsnet på stedet. Allerede i dag sker der en omfattende samgravning mellem teleselskaberne. Det store potentiale ligger i at sikre samgravning på tværs mellem forskellige sektorer, eksempelvis mellem el-selskaber og teleselskaber. Det sker kun i meget få tilfælde i dag. Der var på Teleforum bred enighed om, at øget adgang til samgravning kan bidrage til at fremme udviklingen af den digitale infrastruktur og sikre en mere effektiv udnyttelse af samfundsressourcerne. Som opfølgning på mødet i Teleforum vil TI indkalde parterne til en yderligere drøftelse af, hvordan øget samgravning kan realiseres i praksis.
TI høringssvar - afgivelse af radiodækningsplaner m.v.
Vi har årsdag i TI den 16. juni 2011. På årsdagen sætter vi fokus på Telebranchens udfordringer, betydning og rolle i det danske samfund. - Hvordan kan telebranchen bedst understøtte vækst og innovation i Danmark? - Hvad skal der til for at sikre investeringer i den digitale infrastruktur? - Hvordan kan vi skabe bedre gennemsigtighed og styrke telebranchens omdømme Du kan se programmet til årsdagen her. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011. Du kan læse redegørelsen her. På baggrund af redegørelsen udtaler direktør i Telekommunikationsindustrien Jakob Willer: ”Det er positivt at se det så klart dokumenteret, at danske forbrugere har rigtig gode forhold på telemarkedet. Det er det eneste marked - af alle markeder - hvor vi i Danmark har lavere priser end i andre lande. Og det er et marked med en meget høj mobilitet, hvor forbrugerne gør brug af de mange tilbud. Det gælder både mobiltelefoni, fastnet og internet” ”Samtidig er det brandærgerligt, at forbrugerne fortsat er så skeptiske, når det kommer til vurderingen af gennemsigtighed, tillid og klageforhold på telemarkedet. Her har vi en stor opgave foran os med at forbedre gennemsigtigheden og kundernes oplevelser. Det er bagsiden af medaljen. Den hårde konkurrence, den hurtige teknologiske udvikling og de mange tilbud gør det vanskeligt at overskue for mange forbrugere. Jeg tror på, at vi i branchen har taget nogle skridt i den rigtige retning, og jeg ser også en tendens til, at konkurrencen drejer hen i retning af at fokusere på større gennemsigtighed og enkelthed for forbrugerne.” ------------------ I redegørelsen refereres bl.a. resultater fra ForbrugerForholdsIndekset (FFI) for 2011. Indekset måler danske forbrugeres vurdering af gennemsigtighed, tillid og klageforhold på en række væsentlige markeder i Danmark. Forbrugerne giver i FFI 2011 lavest score med hensyn til gennemsigtighed, tillid og klageforhold til markederne for tv-pakker/-kanaler, fastnettelefonabonnementer samt pensionsselskaber. Også markederne for mobiltelefoni og internetadgang kan findes blandt de 10 lavest placerede markeder. Modsat får markederne for bøger, biograf, teater og musik samt pakke- og charterrejser højest score. Generelt vurderer forbrugerne, at det er vanskeligere at begå sig på tjenestemarkederne end varemarkederne. Det kan skyldes, at tjenester kan være mere uhåndgribelige og sværere at gennemskue end varer. Det gælder fx finansielle tjenester og mobiltelefonabonnementer. Undersøgelsen viser også, at de danske priser generelt er højere end gennemsnittet blandt syv sammenlignelige EU-lande, og dermed de højeste blandt sammenligningslandene. En væsentlig del af prisforskellen mellem Danmark og EU7-landene skyldes ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formentlig svagere konkurrence i Danmark end i andre lande. Eneste undtagelse er markedet for kommunikationsydelser, hvor de danske priser ligger markant lavere end i andre sammenlignelige lande. Af redegørelsen fremgår endvidere, at et godt samspil mellem forbrugerne og virksomhederne bidrager til at skabe effektive markeder. Et godt samspil forudsætter blandt andet, at forbrugerne aktivt anvender mulighederne på markedet. Her viser redegørelsen, at danske forbrugere generelt oftere skifter leverandør end de gør i andre lande. Det gælder i særlig grad på markedet for mobiltelefoner og mobilabonnementer, hvor næsten 35% af kunderne har skiftet leverandør det seneste år. Det er en markant højere mobilitetsgrad end i andre lande og markant højere end andre brancher. 13 pct. har skiftet internetleverandør og 10 pct. har skiftet fastnetleverandør. Også på disse felter er mobilitetsgraden højere i Danmark end i andre lande. Dansk Naturfredningsforening fortæller, at det efterhånden er sjældent, foreningen klager over mobilmaster. Teleselskaberne er i dag gode til at deles om masterne, så man ikke behøver at bygge så mange. Samtidig er de blevet gode til at camuflere masterne. Læs artiklen her.
Nye regler om nummerportabilitet - og ny brancheaftale
TI høringssvar vedrørende udbudsbekendtgørelsen TI har afgivet høringssvar vedrørende udkast til ny udbudsbekendtgørelse (se høringssvaret her). TI kan fuldt ud tilslutte sig den foreslåede forenkling af regulering vedrørende takstoplysningsfacilitet særlige interne undersøgelsesenheder. Kulturministeren ignorerer piratudvalgets indstillinger 14.04.2011 Kulturministeriet har i dag offentliggjort rapporten fra udvalget om ophavsrettigheder på nettet. Telekommunikationsindustrien og IT-Branchen har i den anledning udsendt en fælles pressemeddelelse.
TI principper for netneutralitet På mødet i Teleforum den 30. marts 2011 præsenterede Jakob Willer de principper for netneutralitet, som der i TI er opnået enighed om. Se principperne her. Principperne er koncentreret om at sikre slutbrugere adgang til information og mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg. Der var i Teleforum tilslutning til at etablere et Forum for netneutralitet, hvor principperne for netneutralitet kan drøftes og konkrete problemstillinger vedrørende netneutralitet kan rejses. IT- og Telestyrelsen vil deltage som observatør i dette forum. Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om rammerne for informationssikkerhed samt om udkast til bekendtgørelse om informationssikkerhed og beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester Mobildækning og mobilhuller Det betyder, at flere forbrugere vil opleve en forbedret dækning – både geografisk og kapacitetsmæssigt. Men i praksis er det umuligt at opnå 100% dækning i Danmark, og det vil være meget dyrt. Og der er stor forskel på indendørs og udendørs dækning. Moderne bygninger med tykke vægge og isolering svækker mobilsignalet meget. Flere brugere vil derfor kunne opleve manglende dækning indendørs, selv om der faktisk er et udendørs signal. Der er dog muligheder for at få leveret udstyr fra selskaberne, der forstærker signalet inde i en bygning. Det er løsninger, der kan være relevante i virksomheder, der ønsker at sikre god indendørs mobildækning. Gode råd til brugerne Som almindelig bruger kan du også gøre en del selv, hvis du oplever, at du bor eller færdes i et område med dårlig mobildækning: Kommunernes rolle Og i kommunerne kan der gøres en hel del for udbygningen af mobilnet og investeringer i den digitale infrastruktur. I mange tilfælde oplever selskaberne langsommelighed og manglende fleksibilitet i sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgninger om tilladelser til opsætning af mobilmaster. Og det kan resultere i, at opsætning af master og antenner ikke sker på den mest optimale måde. Og i en del tilfælde oplever selskaberne, at lejeprisen for adgangen til bygninger og jord stiger markant. Dette er med til at forringe rentabiliteten for selskaberne. Og i mange kommuner oplever vi, at der ikke i tilstrækkelig grad tænkes strategisk i forbindelse med udbygningen af den digitale infrastruktur. Der lægges planer for udbygning af den fysiske infrastruktur i form af veje, trafikforhold, el, vand, gas, kloak m.v. Men sjældent er der i kommunerne en strategi eller politik for, hvordan man vil tiltrække investeringer i den digitale infrastruktur for at gøre kommunen til en attraktiv bosætningskommune eller erhvervskommune. Det er et område, som kommunerne kunne prioritere højere, og hvor der i fællesskab med Videnskabsministeriet og Kommunernes Landsforening kunne defineres nogle rammer og udvikles nogle redskaber for kommunerne til at håndtere denne opgave. TI har rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening vedrørende denne problemstilling. Dialog og samarbejde I teleindustrien går vi meget gerne i dialog med kommuner, virksomheder og borgergrupper, som ønsker bedre dækning, med sigte på konkret at få kortlagt og prioriteret vedvarende huller i mobildækningen. I kommunerne kan forvaltningerne samle systematisk op på de forskellige henvendelser, der modtages fra borgere og virksomheder, der oplever dårlig eller manglende dækning. Disse oplysninger kan kanaliseres videre til TI og derved til selskaberne og sammen med kommunens planer og strategiske overvejelser om udbygningen af den digitale infrastruktur danne et godt grundlag for dialog. Kommuner er meget velkomne til at henvende sig til Telekommunikationsindustrien post@teleindu.dk, hvis man ønsker at indlede en dialog om mobildækningen og drøfte mulighederne. Der er ingen garanti for, at mobilhuller blive lukket, men dialogen er en god start på en mulig løsning. Jakob Willer Direktør Telekommunikationsindustrien (TI) Mobil 20102365
Forvrøvlet kritik fra Forbrugerrådet Forbrugerrådet burde i stedet bruge sin tid på at glæde sig over, at danske forbrugere Jakob Willer Direktør Telekommunikationsindustrien Erfaringerne med de danske logningsregler Til høringen havde TI foretaget en skønsmæssig vurdering af omfanget af registreringer Ved høringen efterlyste TI en politisk stillingtagen til proportionaliteten i de meget
Spær mobilen og undgå kæmperegning I 2010 oplevede adskillige tusinde danskere at miste deres mobiltelefon. Men alt for få Mobilsløseriet bekymrer Jakob Willer, der er direktør i teleselskabernes Der er bestemt grund til at være bekymret, for 92 procent af mobilkunderne er ikke klar Jakob Willer påpeger, at med de utallige muligheder, der er for at bruge en moderne Fakta - Ifølge en undersøgelse foretaget blandt 417 mobil-kunder i februar 2011 huskede72 - Hvis man mister sin mobil, skal man straks henvende sig hos sit teleselskab. Lavere priser, vækst og valgfrihed En ny rapport fra Copenhagen Economics påviser en række positive effekter for
Bredbånd klarer sig bedst uden offentlig støtte TI og IT-Branchen slår i Jyllands-Posten til lyd for, at udviklingen af bredbånd fortsat bør
Danske folkeskoleelever lærer matematik på mobilen Danske folkeskoleelever lærer matematik på mobilen. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, Dansk e-Learning Center, TDC, Telia, 3, Initiativet blev præsenteret den 27. januar 2011 på Gasværksvejens skole.
Høringssvar om funktionen af roamingforordningen
Lave priser for telefoni og internet i Danmark Rapporten fra IT- og Telestyrelsen er omtalt på dr.dk: Danmark har laveste Læs rapporten fra IT- og Telestyrelsen her
Brancheaftale om bredbåndshastigheder
Til top |
||||||||||||||||
| | |||||||||||||||||