Telekommunikations-
industrien
Nørre Voldgade 48, 2.sal
1358 København K
Telefon: 33 13 80 20
post@teleindu.dk
 

    TI Nyhedsarkiv

     

 


     Grøn tele
    26. november 2010

    Den 26. november 2010 holdt TI direktør Jakob Willer oplæg om grøn tele på en
    konference arrangeret af Aalborg uiniversitet. Blandt hovedbudskaberne var:

    Teleoperatører i Danmark har stor fokus på at reducere eget forbrug af 
    energi til drift af net og udstyr. Det kræver bl.a. investeringer i
    nye teknologiske løsninger.

  •     Teleprodukter er en central del af løsningen til at reducere energiforbruget
        i andre sektorer og industrier
  •     Der bør opstilles konkrete mål for brug af videokonferencer i den offentlige
        sektor og fremme af hjemmearbejde via bredbånd
  •     Digital forvaltning bør fremmes yderligere for at forenkle forretningsgange
        for både administration og brugere
  •     Der er et enormt potentiale ift at mindske CO2-forbrug ved brug af
        teleløsninger og ved digital distribution af film, musik og ved digitale
        forretningsgange for både erhvervsliv og den offentlige sektor  

    Jakob Willer opfordrede bl.a. til, at den danske regering i forbindelse med EU-
    formandskabet i 2012 benytter denne lejlighed til at formulere helt konkrete mål for
    brug af videokonferencer. Formandskabet er også en god anledning til at sætte
    det på dagsordenen mere bredt i EU.
    
    Se oplægget her


     
    Lovforslag i Folketinget: Ny telelov
    23. november 2010

    17. november 2010 fremsattes forslag til lov om elektroniske kommunikationsnet og
    tjenester (teleloven) i Folketinget. Den nye telelov har to grundlæggende formål.
    For dt første at styrke konkurrencen, konsolidere det indre marked og fremme
    borgernes interesser. For detandet at sikre en mere enkel, fleksibel og
    fremtidssikret telelov. Lovforslaget kan i høj grad ses som en videreførelse af den
    gældende regulering på området. På en række områder er der tale om
    indholdsmæssige ændringer. Det gælder blandt andet:

  • Rammen for forpligtelser, der kan pålægges udbydere med en stærk 
    markedsposition
  • Mulige justeringer af forsyningspligten
  • Indførelse af nummerportering på én dag
  • Netneutralitet, hvor der gives en hjemmel til ITST til at indføre regler, hvis 
    branchen ikke selv regulerer området tilfredstillende


     TI holder oplæg i IDA om telebranchens udfordringer
    22. november 2010 
 
    22. november deltog TI i et gå-hjem møde arrangeret af IDA og Teleteknisk
    Selskab. Direktør Jakob Willer holdt oplæg om de aktuelle udfordringer i
    telemarkedet med fokus på at få telebranchen på den erhvervspolitiske dagsorden
    og på at forbedre branchens image. TI fremhævede, at alle teleselskaber har stor
    interesse i at øge gennemsigtigheden i forhold til regninger og dermed forbedre
    forbrugernes tillid til branchen.
 
    Se Jakob Willers oplæg om telebranchens udfordringer her    



     Svært at udvide mobildækning
    17. november 2010

    TI efterlyser bedre dialog med Aalborg Kommune, da det ofte er meget svært at
    få lov til at udbygge og forbedre mobildækningen i byen.
   
    - Det er lidt paradoksalt, at det lige præcis er i Aalborg, der jo tidligere har været
    kendt som Danmarks mobilby nr. 1, vi har de problemer. Men selskaberne oplever
    desværre ofte, at det er vanskeligere at få tilladelse i Aalborg end andre steder.
    Og det er synd, for med en udbygning af mobilnettet åbner man også nye
    muligheder for erhvervslivet, turismen og borgerne, påpeger direktør for TI
    Jakob Willer.

    Læs hele artiklen fra Nordjyske.dk



     Initiativer til øget gennemsigtighed og forbrugertillid
    17. november 2010
 
    TI arbejder målrettet på at forbedre telebranchens omdømme, og en stor   
    udfordring i arbejdet er at øge gennemsigtigheden og forbrugernes tillid til
    branchen. I TI har vi derfor taget en række praktiske tiltag, der skal fremme dette
    arbejde.
 
    Konkret har TI udarbejdet en skabelon for, hvordan forbrugerne kan få enkle og
    sammenlignelige prisoplysninger på teleselskabernes hjemmesider, så det bliver
    mere overskueligt og lettere at sammenligne priser på tværs af selskaber. Endvidere
    har TI udarbejdet guidelines for brug af begrebet ’gebyr’, så det anvendes ensartet
    på tværs af branchen og derved skaber øget gennemsigtighed for forbrugerne.
   
    Nedenfor kan du læse mere om TI’s initiativer, TI’s guidelines til brug af gebyr-
    begrebet samt finde en skabelon til prisoplysninger for mobilabonnementer og
    fastnettelefoni.

    Initiativer til fremme af forbrugertillid og gennemsigtighed
    TI Guidelines for brug af begrebet ´gebyr´
    Skabelon til faktaark om prisoplysninger



    Teleindustrien: Dansk nøl er ikke katastrofalt
    27. oktober 2010

    Danmark er langsommere end Sverige og Norge med nogle telelicenser.
    Problemet er dog ikke katastrofalt, siger Teleindustrien.
   
    Læs hele artiklen fra ComOn her      


 

    
     Mobiltelefoni på færger
    
25. oktober 2010
 
    Torsdag den 21. oktober 2010 havde forbrugerprogrammet Basta/TV2 fokus på  
    mobiltelefoni på færger. TI´s direktør Jakob Willer udtalte i den forbindelse til 
    Basta:

    "Vi kan i telebranchen godt forstå, at man som forbruger undrer sig over de høje 
    priser for mobiltelefoni på færger, når priserne for mobiltelefoni i øvrigt er faldet 
    så meget de seneste år". 

    De høje priser skyldes, at det er dyrere at etablere en forbindelse til et skib via 
    satellit end at bruge sit almindelige mobilnet. Teleselskaberne skal betale en meget
    høj pris for brug af satellit-tjenesten – som derfor også afspejler sig i de priser, 
    som forbrugerne skal betale. Det er vores indtryk, at langt de fleste af vores 
    kunder generelt er opmærksomme på, at det er dyrt at bruge sin mobiltelefon på 
    en færge i internationalt farvand. Det kan vi se på, at det er meget få sager og 
    klager, vi har om emnet, og at brugen af mobiltelefoner på færger er ret
    begrænset.

    De høje priser gælder ikke mindst upload og download af data til søs. For at give 
    forbrugerne en særlig sikkerhed på dette område, har alle teleselskaberne indført en
    begrænsning for dataforbrug, så den enkelte kunde kunne højst kan surfe for 450
    kroner i løbet af en måned – også når det sker fra en færge. Det er en EU-ordning, 
    som selskaberne har valgt at udvide til også at gælde på færger – og i resten af
    verden i øvrigt. Derudover er vi enige i, at det vil være en fin ekstra-service at 
    kunne sende en SMS til kunderne og fortælle, at de nu benytter færgens satellit
    baserede – og derfor dyrere – netværk. Og nogle teleselskaber sender faktisk også 
    sådan en SMS på de ruter, hvor der er flest passagerer. Men det kræver i hvert
    enkelt tilfælde et særligt teknisk set-up.
   
    Udgifterne til etablering og drift af sådanne løsninger skal fordeles på et relativt
    begrænset antal samtaler, som følgeligt vil kunne blive endnu dyrere. Det er en 
    service, der med tiden kan blive mere udbredt. Men netop fordi den er teknisk
    krævende, er det ikke realistisk, at den foreløbig kommer til at dække alle
    færgeruter. Derfor vil vi fortsat opfordre vores kunder til selv at holde øje med
    telefonen og hvilket net, den er på – og udvise omtanke.

    Desuden vil vi opfordre færgeselskaberne til at bidrage til at oplyse kunderne om,
    at de kan anvende mobilen om bord på færgen, men til en anden og højere takst.
    Det kan færgeselskabet f.eks. gøre over højtalerne, når det alligevel annoncerer
    færgens afgang og fortæller om de muligheder, som findes under overfarten.




     TI´s holdning til nummerflytning - den nye telelov
     
30. september 2010 


     Med afsæt i nye EU-krav lægger udkastet til den danske telelov op til, at kunden
    skal kunne skifte teleselskab fra den ene dag til den anden, også selvom kunden
    er bundet af en bindingsperiode.      
    
    "Vi mener, at kravet om, at en slutkunde i forbindelse med nummerportering skal 
     kunne flytte sit telefonnummer til et andet teleselskab fra den ene dag til den
     anden, er unødvendigt og går videre end EU-reglerne på området."


     Læs artiklen fra Computerworld her

    Høring af udkastet til den nye telelov




     Telebranchen: Vær stolte og kom videre!
     
30. september 2010

     Politikerne bør være stolte af, hvad Danmark har nået, og hjælpe til med virkelig 
     at få sat skub i at bruge de digitale muligheder, siger TI´s direktør, der inviterer   
     elselskaberne til større samarbejde. 

     Læs hele artiklen fra Berlingske Business her



 

     Internetudbydere skal ikke være piratpoliti
    21. september 2010

    I nedenstående artikel fra ComON.dk diskuteres teleselskabernes ansvar i 
    forhold til bekæmpelse af piratkopiering.
     
    Teleselskaber frygter at skulle sende piratbreve




     EU´s bredbåndsplan
     21. september 2010

      
     I artiklen fra ComON.dk nedenfor kan du læse mere om TI´s syn på EU´s ny
     teleplan for fibernet. 
      
     Her er EU´s plan for nye hurtige net    


      Udbygning af telenettet
     16. september 2010

     Hver gang der nedgraves klokarør, elkabler o.lign. skal entreprenøren 
     samtidig lægge plastrør til fiberkabler, og på den måde udbygge det danske
     telenet til fiberforbindelser, foreslår Global Connect torsdag d. 16 september
     i dagbladet Børsen.
    
     TI hilser udspillet fra Global Connect velkomment.
     - Samlet set et forslag, der har store perspektiver. Det er et forslag, som vi fra
     Telebranchens side gerne vil drøfte videre og deltage i konkretiseringen af.


      
     TI på Bredbåndsdagene i Bellacenteret
     14. - 15. september 2010

     TI deltager på konferencen Bredbåndsdagene i Bellacenteret, som afholdes
     den 14. - 15. september 2010. TI´s direktør Jakob Willer deltager i to sessioner
     og giver to korte oplæg.
    
     Læs mere om TI´s hovedbudskaber til konferencen
    
     Læs omtale af hovedpointerne fra Bredbåndsdagene bragt i Berlingske
     Business torsdag d. 16. september 2010
    
     Teknologi er vejen ud af krisen



 
    

    Nedenstående artikler blev bragt af Computerworld.dk i forbindelse med Jakob
    Willers tiltrædelse som direktør for TI. 

    I dag for den danske telebranche ny direktør
    1. september 2010
 
    Ny telechef: Blind konkurrence skadelig for branchen 
    1. september 2010 

    Hallo, telebranchen har et problem 
    1. september 2010 

    Her er ny teledirektørs største udfordring 
    1. september 2010

    Ny direktør for TI
    4. juni 2010, pressemeddelelse fra TI


    Teleselskaber sætter en stopper for svindel med mobiltelefoner
    1. marts 2010, pressemeddelelse fra TI



    TI´s politiske anbefalinger
    2008


 






Til top